Gode møder

Punkternes rækkefølge er også vigtig. Det kan være en fordel at starte mødet med et par lette punkter. Så sker der noget. Det giver et positivt løft, og der er fremdrift. Derefter gennemgår du måske nogle korte informationer efterfulgt af beslutningspunkter og diskussion af tungere punkter. Du skal sikre dig, at de tunge punkter diskuteres, når deltagerne er mest oplagt. Det kan betyde, at der er brug for en pause midt i mødet, så deltagerne kan diskutere svære spørgsmål med ny energi.
Det er også vigtigt, hvordan du rent sprogligt formulerer de enkelte punkter på dagsordenen. Dagsordener kan ofte være ret kedeligt formuleret. De er ofte blot en opremsning af en række punkter, som man skal nå igennem. Det kan virke uinspirerende og ikke just noget, der giver lyst til at deltage. Du kan gøre formuleringerne mere spændende ved at stille et spørgsmål, for eksempel „Skal vi gå ind i Kina?“ i stedet for blot at skrive: „Kina“. Skriv: „Hvor skal vi hen i 2012?“ i stedet for blot: „Strategi 2012“. Eller: „Hvordan kommer vi op af hængedyndet?“ i stedet for: „Nye ideer i en krisetid“. Stil spørgsmål, som deltagerne selv stiller sig, når de læser den udsendte dagsorden. På den måde kan du udfordre deltagerne og pirre deres nysgerrighed.
Du skal og

En typisk dagsorden indeholder punkter som:
1. Formålet med de enkelte punkter og det forventede resultat.
2. Hvem deltagerne er.
3. Hvor og hvornår mødet foregår.
4. Hvor længe mødet varer.
5. Hvem der indkalder til mødet.
6. Hvilken rolle den enkelte deltager forventes at spille.
7. Hvem der tager sig af de enkelte dagsordenspunkter.

Inden mødet er der nogle vigtige spørgsmål, du skal svare på:
• Hvad er den rigtige sammensætning af deltagere?
• Hvem skal med til mødet?
• Hvorfor skal de med?
• Hvem kan bidrage med hvad?