Han kender det som er i mørket

satte sig ved køkkenbordet, og han fortalte hende alt om sin dag. Det var et fast ritual, og hun lyttede opmærksomt. Han elskede hende for det. Det var vigtigt at få snakket i stedet for at stresse over aftensmaden. Man skal ikke være styret af klokkeslæt.

Pigen kiggede frygtsomt og bønfaldende op på bakken, fra sin madras på gulvet, og han smilede til hende, da han greb ud efter pakken med kiks.
Han elskede frygten i hendes øjne

Så var det som om noget faldt på plads. Guddommelig indsigt eller bare selvforståelse, det vidste hun ikke, og hun var også ligeglad. Men lige pludselig vidste hun hvorfor hun var gået ind i sagen om Augusta, vidste hvorfor hun havde så stærke følelser omkring pigen, hun aldrig havde mødt.
Det var på grund af sin egen barndom. Hun kunne identificere sig med sin grandniece

”Han sagde, at han havde en gave til mig, og at jeg ville få den senere, når du var lagt i seng.”

”JUSTIN” stod der med versaler til venstre for fotografiet.