At læne sin kind mod verden består af en række tekster, der udtrykker hengivelse til verden og det, der er i den – det hele: rub og stub, godt og skidt.
Teksterne er udspændt mellem en næsten ekstatisk glæde og en smertelig sorg. De forsøger at nærme sig et sandt sted ved at undgå den konvention, der er lagt ned over alting.
