«Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres.»
Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.
Harald Høffding (1843–1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns— og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.
