Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.
Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig — og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.
