En fortælling om Danmarks sidste jæger-samlerfolk og om Danmarks natur, før kulturpåvirkningerne for alvor satte ind. Det er en fortælling om overfald, flugt, urskovsliv, jagt, sammenhold og kærlighed.
Fortællingens hovedpersoner er to drenge, Tjørk og Birk, i Bjørneslægten. Deres venskab er dybfølt og ægte. De to drenge står for at skulle indvies i de voksne jægeres fællesskab, da en voldsom begivenhed skiller dem fra hinanden. Birk tvinges på flugt i ukendt land, hvor han får brug for al sin viden om overlevelse. Han må klare sig helt på egen hånd i den barske natur, hvor både fjender, vejr og vilde dyr truer ham på livet.
De to drenge bliver hver for sig udsat for farefulde nødsituationer, og de oplever begge ensomheden og længslen og det at være alvorlig i tvivl om, hvorvidt de nogensinde skal opleve et gensyn, og om de i det hele taget overlever.
Men de oplever også en ubeskrivelig glæde ved at være til. I fortællingen skildres den tids oprindelige natur og livsformens forestillingsverden, hvor sindets samhørighed med dyrene og planterne og lyset og luften og vandet og jorden er en vældig livskraft. Men livets midtpunkt er det trygge samvær med frænderne omkring det knitrende ildsted og visheden om at de mennesker, man holder af, er til. Men Birk bliver brutalt bortført fra denne hjemlige verden …
