Den længste sommer

De var begge gift og havde børn, noget, som Marie godt kunne misunde dem.

, da det bankede på døren.

”Hola guapa.” Antonio kyssede hende og gik ud i køkkenet med sin pose fra deres favorittapassted i Mahón. Marie labbede komplimentet i sig, men hvis der var nogen, der var smuk, så var det ham, tænkte hun og fandt tallerkener og vinglas frem.

Han var høj og brunøjet. Hans sixpack stod skarpt under T-shirten, og hans armmuskler spillede sexet under den brune hud, mens han anrettede store rejer marineret i chili og hvidvin på et fad sammen med skiver af sortfodsskinke, delikate oste og oliventapenade. Hans sorte hår var kort, i aften var han glatbarberet, og han var så indbydende, at hun kunne spise ham på et stykke af de lækre, lidt seje brød, som han skar i skiver og lagde i hendes brødkurv.