Det industrielle Danmark 1840–1914

de svenske lovbestemmelser indføres hos os...

Det ses endvidere, at der blandt de 886 børn findes 134 som er under 10 år gamle. Dette er henved 1/6 af alle børnene, og da det er mig opgivet, at der blandt disse små børn findes nogle, der kun er 6-7 år gamle (i tobaksfabrikkerne) og taget lige fra asylerne116, bør dette forhold vistnok kaldes uheldigt og utilbørligt, selv om arbejdet er let...

Børnenes arbejdstid er meget forskellig i de forskellige fabrikker, i det hele noget for lang. I væverierne og spinderierne opgives lige fra 2 timer hver anden dag indtil 12-13 timer hver dag. Nogle steder arbejder børnene kun hver anden dag og går i skole hver anden dag, og hvor arbejdstiden er lang, er der i reglen flere ophold til hvile og føde.

I tobaksfabrikkerne er arbejdstiden de fleste steder 5 à 6 timer, sjældnere 12 à 13 timer, og da i hold med 3 ophold. De mindste børn arbejder ikke stadig.

I fajancefabrikkerne synes arbejdstiden noget lang, men kun hver anden dag i den ene fabrik (med skolegang den anden dag).

I de øvrige fabrikker arbejder børnene fra 5 til 8 timer; kun i glasværkerne går arbejdstiden op til 9 à 10 timer, og i disse fabrikker må børnene tilmed arbejde om natten. Forholdene synes imidlertid ordnede således ... at børnene ikke lider derved. Dette må snarere antages at være tilfældet i trykkerier, hvor børnene må arbejde fra kl. 11 aften til 6 morgen, thi børnene tåler i reglen ikke nattevågen, uden at deres sundhed lider derved...

For skolegang synes der i almindelighed at være sørget ret godt, og børnenes arbejde beskrives af de fleste læger, som nogenlunde let og ikke anstrengende. Dog må bemærkes, at det stillesiddende arbejde f.eks. i væverierne, hvor børnene med opmærksomhed skal følge maskinens bevægelse, og pille fnug af klædet i en luft, der ikke altid er ren, men i reglen opfyldt af fint støv, ikke kan være gavnligt for børnenes sunde udvikling. Det samme kan siges om natarbejdet, når det ikke ordnes på den for børnene gunstigste måde...

I tobaksfabrikkerne, med det store antal arbejdende børn, består kvindernes og børnenes arbejde mest i at ordne bladene og pille stilkene ud, altså et let arbejde, som dog må give støv og mindre god luft, men i reglen er der sørget for gode lokaler og god ventilation. Kun fra en enkelt større fabrik i provinsen klager lægen over den slette luft og mener,

I havnebyerne udvidedes handelsflådens tonnage med omkring 50 %, for største delen med dampskibe, men i de sidste år desuden med nye dieselmotorskibe fra Burmeister & Wain.

Cyklen blev hurtigt almindelig udbredt, og lidt efter lidt dukkede de første biler op.

fra 1890’erne anlagdes et mylder af oplandsbaner, der fragtede landbrugsvarer frem til de større byer og bragte råstoffer, maskiner og forbrugsvarer den anden vej.

Mens udlandet i 1890 aftog ca. 40 % af landbrugets produktion, var eksportandelen i 1914 nået op på omkring totredjedele af produktionen.

i industrien var nye varer og nye produktionsmetoder så småt ved at vinde indpas i 1880’erne.

Mange af industriforeningerne havde et dobbelt formål. Medlemmerne samledes ikke blot i kampen mod fagforeningerne, men kunne f.eks. også tale om fælles priser eller andre måder at begrænse den utøjlede liberalisme på.

I industri efter industri dannede mestrene slagkraftige arbejdsgiverorganisationer for effektivt at kunne bekæmpe fagforeningerne. Nogle steder fik de gamle mesterlav på denne måde nyt liv

Ved midten af 1890’erne stod over halvdelen af de faglærte mandlige arbejdere i fagforening,