Han havde talt mildt til de opskræmte dyr, havde fået dem ind i anhængeren med engleblid tålmodighed, og da han til sidst vendte sig om mod Romilly med en høflig forespørgsel til hendes middagsplaner for den pågældende aften, var hun solgt til stanglakrids.

råbte Magda.
“Vi ville have været tilbage i tide, hvis du ikke var blevet så længe ved skøjtesøen,” påpegede Ida.
“Det er vores fødselsdag!” svarede Hanna kækt. “Så har jeg fortjent at lave noget sjovt!”

jeg havde lyst til at le, men jeg kunne slet ikke lade være. “Folk arrangerer mesterskaber i stensmut herude?”
“Det kan du tro,” sagde han. “Nu er det din tur.”
Jeg kiggede ned i sandet og rakte ud efter en flad sten. “Okay,” sagde jeg, førte armen bagud, så fremad og slap stenen. Den ramte vandoverfladen med et plask og gik til bunds. “Der kan du selv se. Jeg dur ikke til det.”