Henrik Tingleff

st 24 timer før,” eller når reklamen for tagrens i din postkasse fortæller dig, at ”vi lige nu arbejder på fire andre huse her i kvarteret.”

Sjældent har vi vel haft en mere individualistisk orienteret ungdomsgeneration end nu. Næppe heller mere liberal. Men samtidig ser vi en ungdomsgeneration, der i langt højere grad end deres forældre og bedsteforældre samstemmende indgår i en fælles bevægelse for mindre forbrugerisk og mere fællesskabsorienteret levevis. For klimaets skyld. Det stritter mod grundindstillingen – men mængden er der, ensartetheden er der, og enstemmigheden indfinder sig. Det bliver cool at være klimabevidst.

Vi ser det i fuldt flor iblandt os i dag. Heldigvis også med positivt fortegn. Sjældent har vi vel haft en mere individualistisk orienteret ungdomsgeneration end nu. Næppe heller mere liberal. Men samtidig ser vi en ungdomsgeneration, der i langt højere grad end deres forældre og bedsteforældre samstemmende indgår i en fælles bevægelse for mindre forbrugerisk og mere fællesskabsorienteret levevis. For klimaets skyld. Det stritter mod grundindstillingen – men mængden er der, ensartetheden er der, og enstemmigheden indfinder sig. Det bliver cool at være klimabevidst.

ser det i fuldt flor iblandt os i dag. Heldigvis også med positivt fortegn. Sjældent har vi vel haft en mere individualistisk orienteret ungdomsgeneration end nu. Næppe heller mere liberal. Men samtidig ser vi en ungdomsgeneration, der i langt højere grad end deres forældre og bedsteforældre samstemmende indgår i en fælles bevægelse for mindre forbrugerisk og mere fællesskabsorienteret levevis. For klimaets skyld. Det stritter mod grundindstillingen – men mængden er der, ensartetheden er der, og enstemmigheden indfinder sig. Det bliver cool at være klimabevidst.

Prøv lidt oftere at spørge dig selv: ”Har flertallet virkelig altid ret?”, ”Kunne det være, at de mange tager fejl, og vi få har ret?”
Et godt spørgsmål kan også være: ”Følger jeg lige nu flokken, eller følger jeg min overbevisning?”
Langt flere mennesker ville handle langt klogere, hvis de oftere spurgte sig selv: ”Er udbyttet virkelig indsatsen værd?” Det er en måde at huske sig selv på det, som min gamle amerikanske læremester altid sagde: ”Fordi man kan, er der ingen, der siger, man skal.”
Vi skal turde give slip. Huske os selv og hinanden på, at fordi noget har været svært at opnå, så er det ikke nødvendigvis værd at beholde.

er villige til at gå på kompromis med objektive sandheder for at høre til, og vi vil udsætte os selv for anstrengelse og ydmygelse for at blive optaget i et fællesskab. Det er menneskeligt. Om vi kan lide det eller ej.
Men det gælder selvfølgelig ikke for dig, kære læser. Du ved, hvad du går med til. Du går ikke på kompromis eller ændrer holdning for at høre til, vel?
Eller gør du?

en grupper kan også gøre os aggressive, diskriminerende, mobbende og chikanerende. Grupper kan få os til helt at glemme os selv og vores forestilling om, hvem og hvordan vi er.

Hvor gode er vi til at tænke fælles mål og opgaver ind i samfundet? I virksomhederne? I livet? Hvor ofte gør vi det modsatte – fokuserer på kampen for ressourcer, status, omtale eller indflydelse?

siger ikke, det er så simpelt. Men jeg siger, at vi bør lytte mere til Muzafer Sherif. Hvor gode er vi til at tænke fælles mål og opgaver ind i samfundet? I virksomhederne? I livet? Hvor ofte gør vi det modsatte – fokuserer på kampen for ressourcer, status, omtale eller indflydelse?