Andrea Fehlauer

Ordene kravler rundt som en slange i hans krop uden at kunne lægge sig til rette eller finde ud.

Allerede ved tilkørslen til Nynäsvägen hørte de stor udrykning af brandbiler, og Saga tænkte, om hun ville have overlevet, hvis hun var blevet i rummet med lastpallerne.

GLASSKÅRENE PÅ VÆG til væg-tæppet knaser under Joona Linnas fødder, da han langsomt går gennem hotelværelset.

om han tilbringer meget tid foran computeren på sit kontor, vidner hans muskler og mange ar om alle årene som operativ politimand og hans militære uddannelse

Joona vender sig om, går tilbage mod redskabsskuret og hører det høje græs bag ryggen rejse sig i hans fodspor. Han hænger kurven op ved siden af river og koste og kigger op mod huset. Gult lys strømmer ud fra køkkenvinduet, og Valerias skygge bevæger sig hen over gardinet

EN STOR KORTEGE med Margot Silvermans jordiske rester i en hvid kiste kører ind i Stockholm denne dystre dag midt i august.
Ruten

Joona sidder stille og venter

Vi har tre drab indtil videre

Saga trækker i et par jeans

KARL SPLEER ÅBNER en dør ind til et oplyst rum. Den susende, fejende lyd er der igen, denne gang tættere på.
Saga slukker lommelygten