Frank Jensen

Muldvarpen

Dengarkan di aplikasi
PET-agenten Hassan lever i USA under en ny identitet, efter at han afværgede en række terrorangreb i Europa. Selvom han er under FBI’s beskyttelse, er det lykkedes for Islamisk Stat at opspore ham, og de sender en dødspatrulje ud for at dræbe ham.

Efterretningsfolkene begynder at få den mistanke, at der enten i PET eller FBI må være en forræder, en muldvarp, der har røbet Hassans nye identitet og opholdssted. Det sætter en jagt i gang for at opspore muldvarpen, som man mener, må være styret af den kyniske terrorchef i Islamisk Stat, Hamid Abu Tayeb, som de vestlige efterretningstjenester forgæves har forsøgt at få ram på i årevis.

Da amerikanerne får oplysninger om flere forestående terrorangreb i Europa styret af Abu Tayeb, udtænker FBI og PET i fællesskab en dristig plan for at fange Hamid, hvor Hassan skal bruges som lokkedue. Men tingene udvikler sig langtfra som planlagt.

Muldvarpen af Frank Jensen er en selvstændig fortsættelse af Syrienkrigeren, som også findes som lydbog.

Uddrag af bogen

Pludselig gik det hele amok.

Mohammed tændte lyset i soveværelset og pegede med pistolen på en kvinde, der med et ryk satte sig op i sengen.

Han brølede: ”Allahu akbar! Du dør i Guds navn, kuffar!”

Kvindens ansigt var gustenblegt, øjnene unaturligt opspilede, og hun skreg vildt af rædsel og forsøgte at dække overkroppen med dynen.

Mohammed stirrede forvirret på kvinden, mens der blev tumult bag ham.

Hassan var i mørket gået ud i køkkenet for at drikke lidt vand, da de to terrorister trængte ind.

Han stod helt stille med tilbageholdt åndedræt og var med det samme klar over, at det umulige var sket – at hævnere fra Islamisk Stat havde opsporet ham. Han blev både kold og varm indvendig og mærkede, hvordan han begyndte at trække vejret stødvis, mens han forsøgte at danne sig et overblik over, hvor terroristerne befandt sig, og hvor mange de var.

Om forfatteren

Frank Jensenmer tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning mod Blekingegadebanden. Han har tidligere udgivet krimierne Organisationen (1984), Som et blik fra Helvede (2013) og Syrienkrigeren (2017).
12:04:23
Pemilik hak cipta
Lytteratur
Penerbit
Lytteratur
Tahun publikasi
2018
Sudahkah Anda membacanya? Bagaimanakah menurut Anda?
👍👎
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)