Kirsten Birgit er glad for at høre, at Anders Samuelsen har fået et nyt job og kan klare sig selv på det frie marked. I modsætning til grønlændere, men så lad dem klare sig selv og lad dem se hvordan Trump behandler dem, for Kirsten har fået nok af deres brok. Kirsten har fået det bedste sex i sit liv, takket være sig selv og et royalt, jadegrønt scoop fra Bruun Rasmussen. Onani er stadig privat, men man må ikke bolle en barnesexdukke, hvis det står til Socialdemokratiet. Men hvorfor skal folks sexliv indrettes efter, hvad retsordfører Jeppe Bruus synes er frastødende, når han ikke ved, om det skader? Og hvor går grænsen for, hvor meget det man stikker pikken ind i ligner et barn? Kirsten tror på Jakob Ellemann, han er en politisk stamcelle, der kan blive til hvad det skal være. Og man skal ikke lade faderens synd gå ud over sønnen. Det er en sur dag, for det regner hvilket giver kaos som bilist. Og nu skal hun også se på nudging af cyklister på Frederiksberg, så det tyder på, at der er kommet de forkerte mennesker ind. I en ordentlig kommune opfører folk sig ordentlig, så hun ringer til Frederiksbergs borgmester. Har Nina styr på hvem der sætter Rossen-ballonen op næste gang? Og så bliver Kirsten Birgit tilsyneladende kontaktet af en spækhugger.