Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.

Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.

Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten — mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.

Slavernes skibe