Elskov om eftermiddagen

Som han stod der med brisen legende i det mørkgyldne hår og et lille smil om munden, var han så flot, at det var svært ikke at glo måbende på ham.

eller i deres lerklinede hytter. Og godsejere som Cavan havde sat deres ludfattige husmænd på gaden og skændtes med dem, der var tilbage, med sagsanlæg og bitterhed til følge – en bitterhed, der formodentlig ville bestå i generationer

At være officer i hæren havde været den perfekte beskæftigelse for ham, og han havde holdt af alle dens aspekter.

så. Jeg er snart tilbage.«
»Må jeg

Ængsteligt spekulerede hun på, hvad han havde brug for, hvilke ord der ville kunne lindre hans smerte.

ikke noget ved at vente.«
»Det ved jeg såmænd ikke,« sagde Cam. »Som mit folk siger: ‘Hvis du tager dig for megen tid, ender tiden med at tage dig.’«
Leo smilede selvtilfreds. »Jeg vidste, der ville komme en talemåde før eller siden.«
»Tillad mig med al respekt at bemærke, at denne samtale ikke fører nogen vegne,« sagde Christopher tvært. »Mindst en af Dem burde påpege, at Beatrix fortjener en bedre mand.«
»Det var, hvad jeg sagde om min egen hustru,« bemærkede Leo. »Og derfor skyndte jeg mig at gifte mig med hende, før hun kunne nå at finde en. Han smilede let og betragtede Christophers skulende ansigt. »Indtil videre er jeg ikke videre imponeret over Deres fejl. De drikker mere, end De burde, De er lige rigelig spontan, og De har et heftigt temperament, men det er alt sammen egenskaber, der på det nærmeste er påkrævet her i familien. Jeg går ud fra, at De synes, Beatrix burde gifte sig med en stilfærdig ung herre, hvis største lidenskab er at samle på snustobaksdåser eller at skrive sonetter. Det har jeg skam forsøgt at få hende til, og det virker ikke. Hun vil ikke have sådan en mand. Det er åbenbart Dem, hun vil have.«
»Hun er for ung og idealistisk til at vide bedre,« sagde Christopher. »Jeg stoler ikke på hendes dømmekraft.«
»Det samme gælder mig,« gav Leo igen. »Men desværre er der ingen af mine søstre, der har ladet mig vælge deres ægtemand.«
»Så, så I to,« indskød Cam roligt. »Jeg har et spørgsmål til Dem, Phelan: Hvis De beslutter at vente et ubestemt tidsrum med at fri til Beatrix ... har De så tænkt Dem at blive ved med at se hende i mellemtiden?«
»Ja,« sagde Christopher ligefremt. »Jeg tror ikke, der var noget, der ville kunne holde mig fra hende. Men vi skal nok være diskrete.«
»Det tvivler jeg på,« sagde Leo. »Det eneste, Beatrix ved om diskretion er

gjort mig ganske svimmel. Kaptajn Phelan, ville De mon være så venlig at eskortere mig ind i stuen?«
Spørgsmålet blev mødt af opmuntrende mumlen, eftersom man altid så mildt på vidnesbyrd om kvinders sarte natur.
Beatrix gjorde sit bedste for at se bleg og skrøbelig ud og klyngede sig til Christophers arm, da han førte hende ud af salonen. Men i stedet for at gå ind i stuen fandt de et sted udenfor, en bænk ved en grusbelagt havegang.
De satte sig efter stum overenskomst. Christopher lagde armen om hende og trykkede munden mod hendes hår. Hun lyttede til nattelydene

Clocker strømmede på det nærmeste over af taknemmelighed.