bookmate game
Elle Kennedy

Kamp til stregen

    Jens Amorsen Jørgensenmembuat kutipan4 tahun yang lalu


    ”Fordi du er nødt til at få et job, ikke? Bedste arbejder ikke. Hun får understøttelse.”

    Tucker gnider en hånd hen over panden, som om omfanget af den opgave, vi er ved at påtage os, først er ved at gå op for ham. ”Du har ret. Jeg bliver nødt til at finde et job.”

    ”Du har ikke besluttet dig for en forretningsidé endnu?”

    ”Der er masser af muligheder, men hvis der er én ting, jeg har lært om virksomhedsledelse, så er det, at du er dømt til fiasko, hvis du ikke elsker det, du laver.” Han tager en tår af kaffen. ”Jeg tager arbejde på en byggeplads hen over sommeren. Det har jeg gjort før,
    Henrik Mejermembuat kutipan2 tahun yang lalu
    over for mig
    D’ hyggeligtmembuat kutipan2 tahun yang lalu
    Er det, fordi du er så værdiløs en sæk lort, at du ikke engang kan holde ud at se dig selv i spejlet? Eller er det, fordi den eneste kvinde, du kan narre ned i din seng nu om dage, er medlem af ældresagen?
    Christina Dahl Rosholmmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    ”Så penge betyder egentlig ikke noget, når det kommer til stykket. Størrelsen på ens pengepung gør hverken fra eller til. Vi lider allesammen. Vi elsker allesammen. Vi er ens. Og din fortid, hvem du bor sammen med, og hvor du kommer fra, det behøver ikke betyde noget. Du skaber din egen fremtid, og jeg vil gerne se, hvor den vej fører dig hen.”
    Claus Christensenmembuat kutipan4 tahun yang lalu
    Vi er glade, fordi vi vælger at være det, og fordi vi hælder energi og følelser i hinanden på den bedst mulige måde.
    Chafika Hashimmembuat kutipan4 tahun yang lalu
    Ham: Jeg har ondt i tommelfingrene.
    Sille Cecilie Schneider Egebergmembuat kutipan5 tahun yang lalu
    Han synker med besvær. ”Det her er helt fucked. Vi burde ikke have lov til at forlade hospitalet med et barn. Jeg har ikke engang prøvet at have et kæledyr.”
    Helle Martinsenmembuat kutipan5 tahun yang lalu
    14

    Sabrina
    ”Croquis?” Mistænksomheden skyller gennem mig, da jeg åbner døren til Wine & Brush. Skiltet viser kækt et par kunstdukker i en noget lumpen omfavnelse. Ret passende til en vinbar i en collegeby, går jeg ud fra. ”Du gjorde billedet sløret med vilje,” siger jeg anklagende til min ven.
    ”Selvfølgelig gjorde jeg det,” svarer Carin selvtilfredst. ”Du skulle ikke have nogen undskyldning for at sige nej.” Hun slentrer ind og stopper op et par skridt på den anden side af dørtærsklen med blikket limet til baren. ”Nydeligt.” Hun fløjter lavt. ”Godt arbejde, B.”
    Jeg griner. ”Jeg tager da gerne æren.”
    Vi tager begge et glas vin fra en bakke på et bord, inden vi går videre. Vores dates står og læner sig op ad baren og snakker sammen. Selvom de står og hænger, er de omkring et hoved højere end de fleste andre i lokalet. Jeg ser andre piger betragte deres dates for derefter at sende begærlige blikke efter Tucker og Fitzy.
    Det er de blikke, der får skubbet mig hen til Tucker, hvor jeg strækker mig på tå og kysser ham på munden.
    De sexede mundvige løfter sig op, som ved han udmærket, hvad det er, jeg har gang i. ”Godt at se dig, smukke. Sovet godt i nat?”
    ”Ja, det har jeg. Og dig?”
    ”Som en baby.”
    Der er ikke noget, der går Carins næse forbi. ”Du sov måske i Boston i nat?” driller hun.
    Han ryster på hovedet. ”Hørte bare en god godnathistorie.”
    Jeg bruger vinglasset til at skjule et smil, mens Tucker præsenterer vores venner. ”Carin, det her er Colin, men alle kalder ham Fitzy.”
    ”Det kan jeg også bedst lide,” meddeler hun. ”Carin og Colin lyder alt for pussenusset.”
    Den næsten 190 centimeter høje fyr smiler genert og tager Carins hånd i sin og giver meget forsigtigt hånd, som om han er bange for at gøre hende fortræd. Han behøver ikke at være bekymret. Hun er lille, men ret robust.
    ”Bor I sammen?” spørger Carin og lægger slet ikke skjul på, at hun kan lide, hvad hun ser. Jeg kan ikke benægte, at jeg også kigger. Fitzy er utroligt tiltrækkende. Han har pjusket mørkt hår, man bare får lyst til at køre fingrene igennem. Og de der tatoveringer … mums. Han har en T-shirt på, der afslører kringlede designs og et fantasy-inspireret billedunivers på begge arme. Jeg kan se adskillige drager og mindst et sværd. Og der titter også en tusch frem fra kravebenet. Carin er normalt ikke til tatoverede fyre, men hendes blik er limet til ham her.
    ”Niks, jeg bor alene,” fortæller Fitzy hende. ”Tuck bor sammen med vidunderdrengene.”
    ”Vidunderdrengene?” gentager jeg spørgende, selvom jeg godt tror, jeg kender svaret.
    Tucker morer sig tydeligvis. ”Garrett og Logan er stjernerne. De skal begge spille professionelt. Og du kender Dean.”
    Jeg rynker næsen ved lyden af hans navn.
    ”Tro mig, du vil ikke høre Sabrina tale om Dean,” advarer Carin.
    Fitzy smiler skævt. ”En pige, der ikke elsker Dean? Jeg anede slet ikke, de fandtes.”
    ”Han fik et A, fordi han knaldede undervisningsassistenten!” knurrer jeg.
    Carin lægger en hånd over min mund. ”Jeg advarede dig. Kom, Fitzy.” Hun lader hånden falde igen og vinker den store ishockeyspiller hen til sig med en enkelt finger. ”Lad os finde et sted at sidde. Jeg har hørt den der historie før, og den er ikke særlig god.” Hun nynner et par strofer fra Frozen, mens hun fører an med Fitzy efter sig.
    Jeg stønner frustreret, men eftersom halvdelen af mit publikum er smuttet, vender jeg mig mod den ene, der er tilbage. ”Har du også tænkt dig at sige, at jeg skal slippe det?”
    ”Næh, hold du bare fast i det, så længe du har lyst. Det tilkommer ikke mig at diktere, hvad du skal blive vred over.” Han lægger hånden om min nakke med en stor håndflade og læner sig ned for at hviske mig i øret. ”Men jeg dikterer gerne, hvad du skal gøre senere i aften.”
    Hele min krop reagerer prompte. Sex med Tucker er nok det mindst stressende og mest fornøjelige i mit liv, og da jeg læner mig ind i hans faste greb, indser jeg, at jeg ikke længere har lyst til at kæmpe mod den tiltrækning, der er mellem os. Mine venner har ret. Jeg har brug for det her. Ikke kun sex, men selskabet. At hænge ud med en klog, sexet fyr der bare gerne vil være sammen med mig på enhver måde, han kan.
    Jeg tror bare, jeg vil nyde det og se, hvad der sker.
    ”Det er en aftale.”
    Han blinker. ”Nu har jeg fået nogle idéer.”
    ”Som om du ikke havde dem før,” fnyser jeg.
    ”Jeg har fået flere idéer. Du er meget inspirerende.” Hans hede blik får mig til at træde et skridt frem og lægge hånden på hans bryst – hans meget markerede, meget slikbare, meget lækre bryst. Jeg mærker musklerne spille under min håndflade, og jeg kan mærke hans hjerte slår hurtigt. Jeg rækker mig på tæer og …
    En sigende hoste bag os får mig til at stoppe.
    ”Ja?” siger Tucker til Fitzy uden at bryde øjenkontakten med mig.
    ”I må nok hellere sætte jer. Alle venter på jer.”
    Da jeg vender mig om, ser jeg, at de fleste i lokalet har vendt sig i stolen, enten fordi de venter på, at vi sætter os, eller på at vi begynder at kaste os over hinanden for øjnene af dem. De lange borde er sat op i C-form, og der er et lille podie i midten, hvor jeg går ud fra, modellen skal stå. Vi får hver vores staffeli, lærred og et udvalg af pensler og akrylfarver. Det er ret cool.
    ”Medmindre I har tænkt jer at smide tøjet og stille jer op som modeller, så kom og sæt jer,” beordrer Carin.
    Tuckers hånd glider ned af og efterlader tusindvis er gåsehudsknopper på vejen ned til min hånd. Jeg griber den og fører ham hen til stolene ved siden af Carin.
    ”Det er meningen, du skal vente til efter daten med at springe på ham,” hvisker hun, da jeg sætter mig.
    Jeg sætter vinglasset fra mig og tager en pensel. ”Regler er for fjolser og dødbidere, Careful.”
    Hun håner mig med et penselstrøg ned over min næse, men så begynder instruktøren at tale, og af gammel vane klapper vi i.
    ”Hej allesammen! Jeg hedder Aria, og jeg er jeres instruktør i aften! Jeg er simpelthen så glad for at se så mange mennesker her i aften!”
    Årh mand. Vores lærer er ét stort energibundt, der nærmest står og hopper på stedet, mens hun taler til de forsamlede. Oven på hendes hoved er et kæmpe virvar af Medusa-agtige dreadlocks, der snor sig som slanger, mens hun hoppetaler.
    ”Allerførst skal I hilse på vores model! Det her er Spector …”
    Spector?
    Tucker svajer i stolen, og jeg vender mig og ser, hvordan han er ved at gå til af indestængt latter. Jeg lægger en hånd på hans knæ for at få ham til at sidde stille.
    ”Opfør dig pænt,” hvæser jeg.
    ”Gør mit bedste,” klukker han, mens han mumler ’Spector’ for sig selv.
    En høj fyr i hvid badekåbe kommer frem og vinker til gruppen. Hans sorte hår er længere end mit, og han har de der missende James Franco-øjne, der får han til at se kronisk stenet ud.
    ”Hej,” er alt, han siger.
    Hvorefter han tager badekåben af.
    Jeg er ved at blive kvalt i et gisp, for åh gud, hans penis er lige der. Og den er imponerende.
    Ved min side er Carin også ret hurtig til at vurdere varen. ”Sådan skal det være! Næ, goddag, Mandaconda!” hilser hun højt til modellen, inden hun ser ud på de andre kvinder på stolerækkerne. ”Piger, Spector her fortjener vist et bifald, ikke?”
    Nu er det mig, der kæmper mod latteren, for fandeme ikke om kvinderne langsomt begynder at klappe, noget, der udvikler sig til en applaus med fløjt og pift. Stakkels Spector bliver så rød i hovedet, at farven hører hjemme på min palet.
    Tucker fnyser højlydt i stolen ved siden af mig, mens Fitzy læner sig rundt om Carin og spørger mig: ”Er hun altid sådan?”
    ”Hun plejer at være værre,” svarer jeg muntert.
    Det ser ikke ud til at skræmme ham. Vores instruktør derimod ser lidt irriteret ud.
    ”Folkens!” Hun klapper i hænderne. ”Fokus! Vi er her for at skabe smuk kunst!” Hendes alvorlige ansigtsudtryk krakelerer og erstattes af et grin. ”Som selvfølgelig absolut også inkluderer Spectors udstyr.”
    Det her er fandeme den særeste date, jeg nogensinde har været på.
    Aria fortæller os kort, hvordan det fungerer. Det er ikke specielt kompliceret. Vi drikker vin og maler Spectors penis. Til min overraskelse kaster Tuck, Fitz og de andre mænd i lokalet sig straks over opgaven. Der åbnes tuber med maling, pensler tages frem, og så skaber vi smuk kunst.
    Af en slags.
    Jeg lader akavet penslen glide hen over lærredet. Jeg prøver at blande gul, hvid og brun for at skabe en ferskenfarvet hudfarve til min lærredudgave af Spector, men det ser bare ud, som om han har den mest grumme spraytan.
    Tucker stryger en af de tørre pensler hen over en skrammet kno. ”Jeg kan godt komme i tanke om et par håndfulde gode anvendelsesmuligheder til en af de her. Kunne godt finde på at tage den med hjem.”
    Jeg ruller med øjnene. ”Malerpensler er ikke sexlegetøj.”
    ”Siger hvem?”
    Vi arbejder koncentreret den næste time. Carin er vildt god til det her. Det samme er Fitz, som, ifølge Tuck, designer sine egne videospil. Tucker er overraskende kompetent, men ser ud til helt at undgå pikregionen på lærredet.
    ”Du bliver jo nødt til at male hans pakke før eller siden,” driller jeg.
    Han blinker. ”Jeg gemmer det bedste til sidst.”
    Ovre i den anden ende af lokalet rækker en fyr med slasket, blond hår og en Red Sox-T-shirt hånden op. ”Hey lærer, jeg kan ikke finde ud af at male kønshårene. De kommer til at ligne små myrer!”
    Et latterbrøl runger gennem lokalet. Jeg tror også, Red Sox er på en dobbeltdate, for han og hans date sidder ved siden af et andet par, der griner hysterisk.
    ”Seriøst, Spec,” råber Red Sox’ ven, ”kunne du ikke have ryddet lidt ud i busken, inden du kom?”
    ”Kan ikke,” svarer Spector fra podiet og lyder mest, som om han keder sig. ”Det må jeg ikke ifølge min kontrakt.”
    Han har en kontrakt? Om at posere nøgen til en maleaften på en collegebar?
    ”Kønshår giver stoflighed i maleriet,” forklarer Aria til gruppen. ”Men kunst handler om fortolkning, husker I nok? Mal, hvad I ser herinde,” hun klapper en hånd mod hjertet, ”ikke hvad I ser her,” hun peger på sine øjne.
    ”Hvad fanden betyder det overhovedet,” hvisker jeg til Tucker, der er knaldrød i hovedet af grin.
    ”Som det her,” erklærer Aria pludseligt. ”Det her er fortolkning!”
    Jeg drejer hovedet og ser, at hun snupper Fitzys lærred fra staffeliet. Den store fyr knurrer i protest, men hun ignorerer ham og svinger lærredet op foran sig i begejstring.
    Jeg taber underkæben, da jeg ser, hvad Tuckers ven har malet. Det er Spector, men en badass udgave af ham med hjelm og et svingende sværd. I stedet for den yderst omtalte penis har Fitzy malet et detaljeret sværd, der udspringer fra fyrens skød. Et sværd, der er Game of Thrones værdigt.
    ”Fuck, mand,” udbryder Tucker, passende imponeret.
    ”Det er fantastisk!” jubler Carin med store øjne.
    Han trækker på skuldrene. ”Det er okay.”
    Jeg kan ikke lade være med at smile ad hans beskedenhed. Og jeg griner endnu mere, da Aria rækker lærredet tilbage til ham for så at begynde at trygle ham om at lade hende få det, frem for at han tager det med hjem.
    Vi fortsætter med at male, joke og nippe til vinen. Af og til læner Tucker sig mod den ældre gentleman ved hans side og hjælper fyren.
    ”Narh, mand, prøv at lægge skyggen herunder i stedet for,” råder han. ”Forestil dig, at lyset rammer hans arm heroppefra. Så ville skyggen være herunder.”
    ”Hele det her er jo bare spild af tid,” brokker den ældre mand sig.
    ”Hiram!” skænder hans kone.
    ”Hvad? Det er jo sandt,” svarer han vrantent og ser surt på mig og Tucker. ”Det her var hendes idé.”
    ”Fordi jeg troede, du ville synes om det,” indvender den gråhårede dame. ”Du har altid sagt, at du misunder mig mine kunstneriske evner.”
    Parret må være sidst i 60’erne. Eller måske ovenikøbet sidst i 70’erne. Jeg har aldrig været ret god til at bedømme folks alder. Desuden ser ældre mennesker generelt yngre ud nu om dage. Bedste kunne godt gå for at være min storesøster.
    ”Altså, beklager Doris, men jeg lærte aldrig lige at tegne nøgne mennesker, mens jeg lå ovre i ’Nam og blev skudt på.”
    Doris knalder penslen ned i bordet. ”Vi har talt om det her! Dr. Phillips sagde, at du ikke må tale om Vietnam mere. Det er destruktivt for vores forhold.”
    ”Det var den sværeste tid i hele mit liv,” siger han stædigt.
    ”Og du tror måske, det var let for mig?” udfordrer hun. ”At være hjemme alene med to blebørn mens du var ude og jagte Charlie?”
    ”Du tørrede rumper!” udbryder han vredt. ”Jeg slog mennesker ihjel!”
    Jeg må bide mig i læben for ikke at grine, selvom det ikke er nogen specielt sjov samtale. Måske er vinen steget mig til hovedet.
    ”Hør nu,” dræver Tucker. ”Hiram, du gamle, din kone er underskøn og tydeligvis dybt hengiven. Og Doris, Hiram her har kæmpet for sit land, for at du og børnene kunne leve trygt. Tænk på, hvor højt han må elske dig, siden han gjorde det. Så ikke mere med at skændes, okay? Hvad med at vi nøjes med at male vores fine ven herovre og yde hans udstyr retfærdighed?”
    På den anden side af Carin fnyser Fitzy.
    Det samme gør Hiram, inden han med grødet stemme siger til sin kone: ”Undskyld, Dorrie. Du har ret – det her var en skøn idé.”
    ”Og du var meget modig i krigen,” siger hun storsindet.
    Hiram læner sig ind og klapper Tucker på skulderen. ”Okay. Så vis mig det der skyggetrick.”
    Mit hjerte smelter, mens jeg ser Tucker hjælpe den gamle mand. I mellemtiden sidder Doris og rødmer klædeligt, sikkert fordi hun tænker på, at hun lige er blevet kaldt underskøn.
    ”Jeg kan godt lide dig, knægt,” siger Hiram til min date.
    Jah. Jeg kan også godt lide ham.
    *
    Tucker
    Vi føler os allesammen lidt åndssvage og fjollede, da vi trasker ud af baren med vores indpakkede lærreder under armen. Altså bortset fra Fitzy der endte med at donere sit mesterværk til instruktøren, så hun kan vise det til fremtidige klasser.
    Luften er iskold, da vi kommer udenfor, men det forhindrer ikke Hiram i at sige: ”Jeg så, der var en isbutik lidt længere nede ad gaden. Lad os se, om den stadig er åben.”
    Jep, vores dobbeltdate er blevet til en tredobbeltdate, og pludselig skal vi ud og spise is med en gammel krigsveteran og hans sukkersøde kone.
    Jeg holder Sabrina i hånden, mens vi slentrer ned ad fortovet. Jeg havde faktisk ikke regnet med at more mig så meget i aften. Jeg mener, malekursus? Der er en million – frækkere – ting, jeg hellere ville have foretaget mig, men det var slet ikke så tosset. Selv Fitzy har grinet mere i aften, end jeg nogensinde har hørt ham grine før.
    Isbutikken er lige ved at lukke, da vi kommer derhen, men knægten, der skal til at låse døren, får medlidenhed med os og åbner kassen igen. Vi takker ham overstrømmende, bestiller vaffelis og går tilbage til parkeringspladsen bag bilen.
    Nu mundhugges Hiram og Doris ikke længere, tværtimod underholder de os med historier om deres 46 år sammen. De har gennemlevet nogle ret så sindsoprivende ting, men jeg er meget mere interesseret i at høre deres lykkelige minder.
    46 år. Det er en fuldstændig surrealistisk tanke at være sammen med et andet menneske så længe. Er jeg fuldstændig sindssyg, fordi jeg vil have det samme?
    Sabrina virker også fortryllet af deres historier, og da det ældre par sætter sig ind i deres lille bil og kører deres vej, virker hun oprigtigt skuffet over at se dem gå.
    ”Vi to spiser isen færdig i min bil,” meddeler Carin uden at lægge skjul på sine hensigter. Med et skælmsk smil tager hun Fitzy i hånden og trækker ham med over til den blå hatchback, der er parkeret i den anden ende af parkeringspladsen.
    Han ser sig over skulderen og griner til mig.
    ”De har totalt tænkt sig at gå til den,” siger Sabrina.
    ”Jep.”
    Jeg går med hende i hånden hen mod mit eget køretøj. Da vi er kommet ind på forsædet, tænder jeg motoren og sætter varme på. Det var vist ikke nogen god idé med is. Sabrina ryster synligt, mens vi venter på, at bilen bliver varm.
    ”Så,” siger jeg.
    ”Så.”
    ”Det var underholdende.”
    ”Hvilken del af det? Da Red Sox-fyren tegnede myrer som kønshår? Eller da Hiram og Doris beskrev, hvordan det var at gennemleve silikonevanviddet i 80’erne?”
    ”Hold nu kæft … da hun sagde, at hun havde overvejet at få ’ordnet sin barm’?”
    ”Fuck … jeg var ved at dø!” Sabrina er ved at gå til af grin ved siden af mig, og lyden af hendes høje fnis gør mig varm i brystet.
    For fanden, hvor kan jeg godt lide hende. Hun er … utrolig. Hun er overhovedet ikke den isdronning, Dean hævder, at hun er, slet ikke. Hun er klog og sjov og omsorgsfuld og …
    Og jeg tror, jeg er ved at falde for hende.
    Min latter dør hen.
    ”Hvad er der galt?” spørger Sabrina øjeblikkeligt.
    ”Ikke noget,” lyver jeg. Det er enten det eller at fortælle hende, hvad jeg tænker på, og jeg er ret sikker på, at hun ikke har lyst til at høre det.
    Jeg tør slet ikke tænke på, hvad hun ville svare, hvis jeg indrømmede, at jeg er ved at falde for hende. Vi har knaldet to gange og været på en date. Det er alt for tidligt at tale følelser.
    ”Er du sikker?” Hun lyder bekymret. ”Du har ellers den her dybe rynke … lige her.” Hun glatter min pande med to fingre.
    ”Næh, jeg har det fint.” Jeg flytter lidt på mig i sædet og rykker mig lidt tættere til hende. ”Jeg nyder virkelig det her.”
    ”Det gør jeg også.” Hendes underlæbe smutter lidt ud. ”Jeg ville bare ønske …”
    ”Hvad ville du ønske?”
    Hun sukker. ”Jeg ville ønske, vi kunne tage hjem til mig, men jeg skal op klokken fire. Det er ikke en god aften for mig at være længe oppe.”
    ”Det samme her. Jeg har træning klokken syv.”
    ”Så ingen sex,” siger hun mørkt.
    ”Ikke medmindre du vil gøre det i bilen igen.”
    Et interesseret glimt gløder i hendes blik, inden det falmer til resignation. ”Fristende, men jeg ville synes, det var mærkeligt at have sex, når Carin sidder fem meter fra mig.”
    ”Jeg er temmelig sikker på, at Carin har for travlt nu til at holde øje med os.”
    Sabrina ryster på hovedet. ”Tro mig, de kommer ikke til at være derinde længe. Hun har en ufravigelig regel om ikke at have sex på første date. Det eneste, Fitzy får, er en god gang lir.” Hun fniser. ”Og sikkert også blå boller.”
    ”Og hvad med mig? Kommer mine boller til at hade mig, når jeg kommer hjem?”
    ”Det ved jeg ikke. Det må du fortælle mig.” Hun glider hen over konsollen og kysser mig.
    Da hendes tunge glider forførende hen over min, skyder lyn af begær direkte ned i mine kugler. Jeg stønner mod hendes blide læber. ”Jah,” kvækker jeg. ”Jeg bliver helt sikkert nødt til at komme is på drengene i aften.”
    ”Av. Stakkels dig,” hvisker hun og fortsætter med at torturere mig med sultne kys og en hånd, der glider dovent hen over mit skød.
    Vi kysser og kæler lidt, uden at nogen af os er specielt ivrige efter at gå skridtet videre. Men det er stadig fandens hot. Vinduerne i bilen dugger til, og jeg er hård som en målstolpe, da vi slipper hinanden.
    ”Jeg må hellere komme hjem,” siger hun med fortrydelse i stemmen.
    Jeg nikker og sender hende et skævt smil. ”Sten, saks papir om, hvem der banker på deres rude?”
    Det viser sig ikke at være nødvendigt, for pludselig bliver der banket på mit vindue. Jeg ruller ned og ser Carins ophedede ansigt kigge ind på mig. Hendes læber er opsvulmede, og håret er et virvar af røde krøller.
    ”Beklager,” siger hun og trækker fåret på skuldrene. ”Men B har sagt, hun skulle køre senest 22.30. Den er allerede over.”
    Meget, meget modvilligt glider jeg ud af pickuppen og skynder mig derefter hen for at åbne Sabrinas dør for hende. Hendes ansigtsudtryk er lige så modvilligt som mit.
    En uglet Fitzy læner sig mod min pickup, og Carin giver ham et klask i røven, da hun går tilbage til sin bil.
    ”Lyst til en gentagelse?” mumler jeg til Sabrina.
    ”Af at male nøgne mennesker? Det ved jeg nu ikke rigtigt. En gang er muligvis nok.”
    ”En date til,” præciserer jeg. ”Ring til mig, når du har tid?” Jeg forventer modstand, men hun strækker sig ganske enkelt på tær, kysser mig på læberne og siger, da hun trækker sig igen: ”Absolut.”
    Alina Grebenkinamembuat kutipan6 tahun yang lalu
    Træningen stinker. Holdet fungerer bare ikke i år, og Coach Jensen kører os nådesløst, nu hvor vi har et par tabte kampe, der skæmmer vores renommé. Gårsdagens nederlag fik os virkelig ned med nakken. Vi spillede mod et andendivisionshold, der overhovedet ikke skulle have haft lov til at give os røvfuld ud over hele isen, sådan som de gjorde.
    Den nye defensivkoordinator, Frank O’Shea, gør kun ondt værre. Jeg har takket de højere magter for, at jeg ikke spiller i forsvaret. O’Shea har tilsyneladende et hævntogt kørende mod Dean, for han kører på ham konstant og slår hårdt ned på hver eneste af hans fejl. Dean bliver højrød i kinderne, hver gang O’Shea åbner munden. Logan har fortalt, at manden tidligere var cheftræner på Deans privatskole. Der er helt sikkert sket et eller andet mellem dem, men hvad det end er, så er det ikke noget, Dean taler om. Men han er bestemt heller ikke glad. Ikke nok med at forsvaret konstant skal træne ekstra, Dean er åbenbart også blevet tvunget til træne et børnehold i den lokale skole.
    Jeg skøjter hen til bænken efter min tur på isen og smider mig selv ind over banden, sprøjter noget vand i munden og ser Gibsons kæde flyve ind over den blå linje. Der er indtil videre ikke blevet scoret i dagens træningskamp. Seriøst, så elendige er vi. Vi kan ikke engang score mod hinanden under træningen, og det er ikke, fordi vores målmænd er i topform – det er, fordi ingen af angriberne har styr på en skid, og det gælder også mig.
    Der bliver fløjtet. Coach råber hovedet af en af vores tredjeårsforsvarsspillere for at sende pucken til icing.
    ”Hvad helvede var det der, Kelvin! Du havde fire afleveringsmuligheder, og så beslutter du at sende lortet til icing!” Coach ligner en, der er parat til at flå håret af sig selv.
    Jeg forstår ham godt.
    Carinamembuat kutipan6 tahun yang lalu
    For kærligheden er det ultimative mål
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)