da

Cara Colter

    Peter Mikael Falkmembuat kutipan3 bulan yang lalu
    – Nej, gøs hun. – Jeg er bare ikke vant til det her med ’øje for øje’.
    Merete Gabriel Salvigmembuat kutipan8 bulan yang lalu
    siden. Jeg tænker stadig på ham.
    – Det ved jeg.
    – Den lykkeligste dag i mit liv var den dag, han blev født.
    Han havde været med til fødslen og stirret betaget som et stort fjols, mens han havde set miraklet folde sig ud. – Jeg var den første, der holdt ham, da han kom til verden, hviskede han hæst.
    Og han havde været en af de sidste, der havde fundet ud af sandheden, fordi dna-testen var blevet lækket til medierne.
    – Vi elskede ham også, mindede hans mor ham om. Julias stemme var fuld af den samme komplicerede kombination af følelser, der fik Bryans hals til at brænde og hans øjne til at svie. – Det Camilla gjorde mod
    Karin Balle Madsenmembuat kutipan2 tahun yang lalu
    eget, havde hun forsikret Lotty. – I de kredse forstår man, hvordan den slags skal ordnes.

    Lotty ville ikke have, at nogen skulle udgive
    Inger Barløsemembuat kutipan2 tahun yang lalu
    påstå, at jeg var sammen med dem? At jeg havde været i seng med dem og er far til deres
    Laila Poulsenmembuat kutipan2 tahun yang lalu
    e tilbage til Chicago.
    Hun vidste præcis, hvilke våben de ville benytte sig af. Skyldfølelse. Hun havde aldrig været god til at bære rundt på skyldfølelser. Hendes brødre og tidligere værger havde altid været eksperter i at få hende til at føle skyld, men efter episoden for to år siden var tingene blevet værre. Og da hun så senere mistede sit job …
    Mindet om den ydmygende scene, som havde fundet sted for to dage siden, gav hende kvalme. Da hun havde overhørt sine brødre og svigerinder diskutere løsningerne på problemet Beth, var det endelig gået op for hende, at jo
    mortenlscmembuat kutipantahun lalu
    – Det var måske, fordi hun lugtede af fisk, sagde Sophie på engelsk, fordi hun ikke lige kunne huske, hvordan man sagde det på tysk. Var hendes frisure virkelig så uheldig? Lignede hun ikke bare en ubekymret ung kvinde, der ikke havde behov for en smart frisure?
    Brand trådte ind, og Sophie nåede lige at spekulere på, hvem der mon var kommet: den ubekymrede nabodreng fra gamle dage eller den nye Brand, den trætte kriger.
    Det var krigeren. Der var noget urørligt over ham. Det smil, der spillede om læberne, nåede slet ikke op til øjnene.
    Men det handlede ikke om hende.
    – Er alt i orden? spurgte hun lavmælt, mens hun tog sin taske. Han holdt døren for hende, og hun gik udenfor.
    Han så forskrækket ud, som om han havde troet, han kunne narre hende med sit smil. – Ja, helt fint.
    Hun så på ham, lidt længere. Alting var ikke fint. Så hun måtte bare arbejde sig baglæns, indtil hun fandt ud af, hvorfor han så sådan ud i dag.
    Og hvad så bagefter? spurgte hun sig selv, og da der ikke kom noget svar, håbede hun bare, at svaret ville dukke op, når tiden var inde.
    Henny Blichfeldt Jacobsenmembuat kutipan3 bulan yang lalu
    blik, udmattelsen, de mennesker, han ikke havde kunnet redde.

    Han lagde hovedet i hænderne og trak vejret dybt.

    Hun lagde en hånd på hans skulder.

    – Det er okay, sagde hun blødt. – Jeg står bag dig.

    – Du ved ikke engang, hvad det betyder, sagde han vredt. – I dag reddede jeg 14 mennesker ud af et hotel, hvor de blev holdt som gidsler. Det var kun 12 af
    Inger Barløsemembuat kutipan6 bulan yang lalu
    Hun anede ikke engang, hvad det var.
    Inger Barløsemembuat kutipan6 bulan yang lalu
    aldrig skete igen! Hvordan skulle han
    Karin Balle Madsenmembuat kutipan2 tahun yang lalu
    ”Jeg gav landskabsarkitekterne fotografier af den oprindelige have og parken udenom.”
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)